Clement Kjersgaard

Clement er mere end en slipseklædt studievært

Clement Kjersgaard er kendt som den flabede og uforudsigelige DR2-vært, der stiller alle de spørgsmål, ingen andre journalister stiller. Clement Kjersgaard har også sine bestemte meninger om mediernes rolle og betydning - og muligheder og begrænsninger.

Læs mere!
Clement Kjersgaard

Foredragsholder, redaktør og skribent

Clement Kjersgaard er meget populær kommentator og oplægsholder med sans for skarpe udmeldinger og analyser. Han er en særdeles dygtig og kontant ordstyrer / moderator, som forbereder tingene ned til mindste detaljer.

Han har beskæftiget sig med medier lige siden han i begyndelsen af 90'erne havde sin egen lokalradiostation i Århus. Senere kender vi ham fra TV-magasiner som "Tal med Gud", "Clement Direkte", "Deadline" og nu senest "Autograf".

Om Clement Kjersgaard

Clement Kjersgaard er født i 1975 og er søn af historiker, museumsdirektør og tv-mand Erik Kjersgaard (1931-1995). Clement er vokset op i Århus, hvor han 11 år gammel startede Århus Børneradio. I 1992 blev han som 16-årig optaget på Li Po Chun United World College of Hong Kong, hvorfra han tog sin studentereksamen i 1994.

1994-97 læste han på Universitetet i Oxford, hvorfra han er MA i Filosofi, Politik og Økonomi. I 2002 lancerede han RÆSON, et uafhængigt magasin om politik, efter udenlandske forbilleder som Time, The Economist og Der Spiegel: www.raeson.dk . For RÆSON har han desuden udgivet fire bøger - senest "Helle eller Løkke?" (2010) Siden 2002 har han desuden været foredragsholder og ordstyrer i utallige sammenhænge.

Clement Kjersgaards første opgave som tv-vært for DR var i 2004 på "Tal med Gud", der indbragte programmets idémand Mads Brügger og Kjersgaard en dansk TV- Pris. I 2005-2006 lavede han det banebrydende talkshow "Clement Direkte", der blev en massiv seersucces. Siden har han været manden bag en lang række programserier, bl.a. "Clement Kontra", "Chefredaktørernes Klub", "Autograf", "Klar Besked Om Krisen" og "Ugen med Clement".

I 2007 lavede han "Clement i Amerika", hvor han over 12 programmer mødte en række af USA's mest dagsordensættende personer, fra Joe Biden og John McCain til Nobelprisvinderen Joseph Stiglitz og filosoffen Francis Fukuyama. Han har desuden også været vært på DR2's nyhedsflagskib "Deadline" (2005, 2008) samt siden januar 2010 på "Debatten".